background

3. Limfjordsforbindelse - vi er allerede for sent på den

Traditionen tro indbød Erhverv Norddanmark op til Folketingets første arbejdsdag efter sommerferien til en nordjysk åbningsdebat på Nordjyske Medier mandag den 26. september 2016.

Arrangementet indeholdt en række gruppedebatter, hvoraf den ene var ”Den tredje limfjordsforbindelse – med eller uden brugerbetaling”. Den velbesøgte debat viste en bevidsthed om, at kapacitetsgrænsen for limfjordskrydsningerne er ved at være nået og der er behov for handling. Derefter handlede debatten om hvordan man kommer får sat skub i processen: politiske alliancer, etapeopdelinger af anlægget og/eller brugerbetaling på den 3. Limfjordsforbindelse.

Kontaktudvalget med de nordjyske borgmestre og Regionsrådsformanden har meldt ud, at finansieringen af en 3. Limfjordsforbindelse som udgangspunkt ligger hos staten. Kontaktudvalget vil gerne drøfte med regeringen, om forslaget om brugerfinansiering af den 3. Limfjordsforbindelse er et udtryk for en ny generel politik for finansiering af infrastrukturprojekter i Danmark, eller kun gælder særligt udvalgte projekter.

Den nordjyske åbningsdebat blev afviklet af Erhverv Norddanmark i samarbejde med Nordjyske Medier. Medarrangører var Region Nordjylland, UCN, Aalborg Universitet, KKR Nordjylland, LO og Dansk Industri.
 
Læs faktaarket "Vi er allerede for sent på den" fra Erhverv Norddanmark

Læs folderen "Vi er allerede for sent på den" fra Erhverv Norddanmark

Nyhedsoversigt
Nyhedsarkiv


Aalborg Alliancen


 Aalborg Kommune er klar med 600 mio. kr. til medfinansiering af den 3. Limfjordsforbindelse.


Læs om Aalborg Alliancen på aalborgalliancen.dk