23/03/16 - Nyheder
Møde med Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Komitéen for en 3. Limfjordsforbindelse havde torsdag den 17. marts 2016 møde med Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. På mødet blev vigtigheden af den 3. Limfjordsforbindelse fremhævet med afsæt i dens store betydning for Nordjyllands fremtidige vækstmuligheder.
På vegne af komitéen var regionsrådsformand Ulla Astman, direktør Torben Fristrup fra Cubic Modulsystemer og landsformand Jens Neustrup Simonsen fra Business Danmark på besøg på Christiansborg for at drøfte den 3. Limfjordsforbindelse.
Målet med besøget og dialogen med Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg var at gøre opmærksom på forbindelsens afgørende betydning for en balanceret vækst og udvikling i Nordjylland, hvor den nuværende trafikale flaskehals ved Limfjorden både er til stor gene for privatbilisterne og hæmmer væksten i de nordjyske virksomheder og erhvervshavne.
Ønsket fra komiteens side er, at landspolitikerne hurtigst muligt tager næste skridt i planlægningen af den tredje Limfjordsforbindelse.
TV2 Nord fulgte komiteens besøg på Christiansborg. Læs mere og se et TV-indslag via linket herunder.
Tredje Limfjordsforbindelse: Politikere presser på