background

Den 3. Limfjordsforbindelse og regional udvikling

I en artikel i Nordjyske den 13. oktober 2013 citeres en forsker ved DTU Transport – Jeppe Rich – for det synspunkt, at forskning på området ”viser, at sammenhængen mellem ny infrastruktur og virksomhedsetableringer eller fastholdelse af arbejdspladser er enten diffus eller ikke-eksisterende”. Dette skulle således ifølge artiklen indebære, at der ikke er belæg for at sige, at en 3. Limfjordsforbindelse vil bidrage positivt til vækst og beskæftigelse i Nordjylland.

Jeg arbejdede selv i en årrække op gennem 1990’erne med emnet transportanlæg (transportinfrastruktur) og regional udvikling, og har da også fulgt lidt med indenfor emnet siden. Jeg er derfor højst overrasket over så håndfast og unuanceret en udmelding fra en forsker ansat ved en internationalt anerkendt forskningsinstitution. Anledningen til Jeppe Richs udtalelse om den tredje Limfjordsforbindelse fremgår ikke af avisartiklen, men måske er han blevet fejlciteret, eller udtalelsen er taget ud af en større sammenhæng.

Al international forskning de sidste 30-40 år peger på, at der kan være en stærk sammenhæng mellem transportinfrastruktur og regional erhvervsudvikling. Denne sammenhæng er ikke ”diffus”, som forskeren fra DTU Transport hævder, men den er kompleks. Der kan naturligvis sagtens udpeges en række eksempler på transportprojekter, som har været virkningsløse på regional udvikling. I disse tilfælde har en række andre forudsætninger for regional vækst ikke været til stede, eller transportanlægget har været forkert placeret eller udformet. Men der kan også gives mange eksempler på investeringer i transportanlæg som har været en nødvendig forudsætning for erhvervsudvikling, og/eller har stimuleret den eksisterende erhvervsstruktur.

Det, som de fleste internationale forskere på området er enige om er, at små marginale forbedringer af infrastrukturen næppe kan give nogle mærkbare virkninger, men i de tilfælde hvor der sker en fjernelse af en blokerende flaskehals i transportnettet, vil dette kunne få en afgørende virkning, jf. bl.a. forventningerne om en stor vækst i Øresundsregionen som følge af den faste forbindelse mellem København og Malmø. Der kan dog ikke siges noget helt generelt om sammenhængene, der helt vil afhænge af det konkrete tilfælde. Forskning på området peger på, at kun hvis en række andre forhold er opfyldte, vil et nyt transportanlæg i samspil med disse kunne få nogen reel virkning. Dette gælder eksempelvis tilstedeværelsen af uddannelse og kvalificeret arbejdskraft, politisk stabilitet, internationale transportforbindelser, og – ikke mindst – et allerede eksisterende og aktivt erhvervsliv, som har potentielle muligheder for at udnytte de forbedrede rammebetingelser, som et nyt transportanlæg vil tilbyde. Disse forhold og forudsætninger er alle opfyldte for Vendsyssels vedkommende.

DTU forskeren har ret i, at der ikke på forhånd kan sættes direkte tal på, hvor mange arbejdspladser eller hvor megen økonomisk vækst et konkret transportanlæg som eksempelvis den tredje Limfjordsforbindelse vil give anledning til. I dette tilfælde må man holde sig til ”vikarierende” talstørrelser som fx tidsbesparelser, omfordelt og nyskabt trafik. De erhvervsmæssige virkninger vil også ofte først vise sig fuldt ud på lidt længere sigt. En tredje Limfjordsforbindelse vest om Aalborg vil imidlertid forbedre transportgeografien for den vestlige del af Vendsyssel (repræsenteret ved et befolkning på over 100.000) afgørende. For resten af Vendsyssel og for den skandinaviske transittrafik via Frederikshavn og Hirtshals vil det medføre en øget sikkerhed mod forsinkelser i erhvervstrafikken. Hertil kommer at Aalborg- og Nørresundby-området får et mere stabilt og afbalanceret overordnet vejnet til gavn for både befolkning og erhvervsliv.

Jørgen Kristiansen
Herningvej 42, 9220 Aalborg Øst; jorgenkr@yahoo.dk