18/10/13 - Nyheder
Diffus artikel om 3. Limfjordsforbindelse
I en stort opsat artikel på forsiden af Nordjyske Stiftstidende i søndags citeres lektor Jeppe Rich fra DTU Transport for at sige, at der intet belæg er for, at en 3. Limfjordsforbindelse vil bidrage til vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Den journalistiske udlægning i artiklen er derfor, at det ikke har rod i forskningsresultater på området, når tilhængerne af en 3. Limfjordsforbindelse argumenterer for, at forbindelsen vil have positiv virkning på vækst og beskæftigelse.
Artiklen er desværre et meget uheldigt eksempel på, hvad der sker, når en artikel ikke gør det klart, hvad en forsker konkret er blevet spurgt om at forholde sig til. For jeg kan bestemt ikke tro, at lektor Jeppe Rich fra DTU vil benægte, at international forskning viser, at der er sammenhæng mellem infrastrukturinvesteringer i transport og en regions erhvervsmæssige udvikling. Men det kan være svært at sætte tal på alle investeringens virkninger, fordi der er tale om komplicerede sammenhænge. Derfor har komitéen for en 3. Limfjordsforbindelse valgt at holde sig til de tal, der faktisk kan kvantificeres og i øvrigt illustrere den forventede erhvervsudvikling med eksempler fra de virksomheder, der ved hvor skoen trykker i det daglige.
Komitéen vil derfor gerne gentage vores helt centrale argument, nemlig at den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm er en af de bedste infrastrukturinvesteringer i landet, når vi sammenligner med andre aktuelle motorvejsprojekter, som er konsekvensberegnet efter samme principper. Beregningerne bygger på Vejdirektoratets VVM-redegørelse, som opgør Egholm-forbindelsens forrentning til 7,7 %, bl.a. fordi borgere, der krydser Limfjorden samlet vil kunne spare 1,73 mio. køretimer på årsbasis - eller 4.739 timer hver eneste dag. Hertil kommer reduktion i miljøbelastning og trafikuheld. Oveni ligger der også en bedre driftssikkerhed, hvor trafikken på tværs af Limfjorden ikke blokeres i fremtiden, som der er risiko for i dag ved uheld, da der vil være to motorveje til at fordele trafikken øst og vest om Aalborg.
At overføre disse beregningen af sparet rejsetid til et udsagn om, at en 3. Limfjordsforbindelse rummer erhvervsmæssige fordele for Nordjylland, synes vi derfor ikke er spor diffust. VVM-beregningen bygger jo på, at nordjyderne undgår trængsel på vejene, så varer, service og arbejdskraft kan komme hurtigere frem og tilbage. Dette har en både direkte og indirekte erhvervs- og beskæftigelsesfremmende effekt.
En kategorisk afvisning af, at investeringer i kortere rejsetid ikke formår at påvirke vækst, erhvervsudvikling, beskæftigelse og bosætning holder derfor ikke. Den daglige pendling der foregår langs E45 ville umuligt kunne udføres lige så effektivt uden investeringen i motorveje fra 1969 og fremefter. På samme måde ville Nordjylland heller ikke hænge sammen uden investeringen i Limfjordstunnelen og Vendsyssel ville på det nærmeste være en isoleret ø uden sammenhæng med resten af Jylland.
Når centrale beslutningstagere i nordjysk erhvervsliv siger, at de forventer en positiv effekt af at sikre en langsigtet trafikkapacitet over Limfjorden, bruger vi dette i komiteens argumentation, fordi det på udmærket vis sætter kød og blod på VVM-undersøgelsens beregninger. Vi lytter naturligvis til de erhvervsledere, der siger at deres virksomhed mangler en ny og bedre 3. Limfjordsforbindelse. Og det er der rigtigt mange der gør, inklusiv Regionsdirektøren i Danske Bank, selv om Nordjyskes artikel søndag desværre fejlagtigt gav det modsatte indtryk. At inddrage erhvervslivets erfaringer for at beskrive både de umiddelbare og langsigtede effekter af en bedre infrastruktur er ikke diffust, men håndfast, for nu at blive i Nordjyskes sprog.
Ulla Astman,
Formand for Komitéen for en 3. limfjordsforbindelse
Artiklen er desværre et meget uheldigt eksempel på, hvad der sker, når en artikel ikke gør det klart, hvad en forsker konkret er blevet spurgt om at forholde sig til. For jeg kan bestemt ikke tro, at lektor Jeppe Rich fra DTU vil benægte, at international forskning viser, at der er sammenhæng mellem infrastrukturinvesteringer i transport og en regions erhvervsmæssige udvikling. Men det kan være svært at sætte tal på alle investeringens virkninger, fordi der er tale om komplicerede sammenhænge. Derfor har komitéen for en 3. Limfjordsforbindelse valgt at holde sig til de tal, der faktisk kan kvantificeres og i øvrigt illustrere den forventede erhvervsudvikling med eksempler fra de virksomheder, der ved hvor skoen trykker i det daglige.
Komitéen vil derfor gerne gentage vores helt centrale argument, nemlig at den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm er en af de bedste infrastrukturinvesteringer i landet, når vi sammenligner med andre aktuelle motorvejsprojekter, som er konsekvensberegnet efter samme principper. Beregningerne bygger på Vejdirektoratets VVM-redegørelse, som opgør Egholm-forbindelsens forrentning til 7,7 %, bl.a. fordi borgere, der krydser Limfjorden samlet vil kunne spare 1,73 mio. køretimer på årsbasis - eller 4.739 timer hver eneste dag. Hertil kommer reduktion i miljøbelastning og trafikuheld. Oveni ligger der også en bedre driftssikkerhed, hvor trafikken på tværs af Limfjorden ikke blokeres i fremtiden, som der er risiko for i dag ved uheld, da der vil være to motorveje til at fordele trafikken øst og vest om Aalborg.
At overføre disse beregningen af sparet rejsetid til et udsagn om, at en 3. Limfjordsforbindelse rummer erhvervsmæssige fordele for Nordjylland, synes vi derfor ikke er spor diffust. VVM-beregningen bygger jo på, at nordjyderne undgår trængsel på vejene, så varer, service og arbejdskraft kan komme hurtigere frem og tilbage. Dette har en både direkte og indirekte erhvervs- og beskæftigelsesfremmende effekt.
En kategorisk afvisning af, at investeringer i kortere rejsetid ikke formår at påvirke vækst, erhvervsudvikling, beskæftigelse og bosætning holder derfor ikke. Den daglige pendling der foregår langs E45 ville umuligt kunne udføres lige så effektivt uden investeringen i motorveje fra 1969 og fremefter. På samme måde ville Nordjylland heller ikke hænge sammen uden investeringen i Limfjordstunnelen og Vendsyssel ville på det nærmeste være en isoleret ø uden sammenhæng med resten af Jylland.
Når centrale beslutningstagere i nordjysk erhvervsliv siger, at de forventer en positiv effekt af at sikre en langsigtet trafikkapacitet over Limfjorden, bruger vi dette i komiteens argumentation, fordi det på udmærket vis sætter kød og blod på VVM-undersøgelsens beregninger. Vi lytter naturligvis til de erhvervsledere, der siger at deres virksomhed mangler en ny og bedre 3. Limfjordsforbindelse. Og det er der rigtigt mange der gør, inklusiv Regionsdirektøren i Danske Bank, selv om Nordjyskes artikel søndag desværre fejlagtigt gav det modsatte indtryk. At inddrage erhvervslivets erfaringer for at beskrive både de umiddelbare og langsigtede effekter af en bedre infrastruktur er ikke diffust, men håndfast, for nu at blive i Nordjyskes sprog.
Ulla Astman,
Formand for Komitéen for en 3. limfjordsforbindelse
