background
article image


For sent til flyet

 
Gert Mark ved noget om trafik. Har er både formand for Aalborg Taxa og repræsenterer samtlige 322 taxier i hele Region Nordjylland.

"Forbindelsen over Limfjorden er utrolig sårbar. Der skal meget lidt til, før trafikken totalt bryder sammen i hele Aalborg. Det er helt uholdbart," siger Gert Mark
  
- Jeg mener, at det nærmer sig en katastrofe, at den 3. Limfjordsforbindelse endnu ikke er vedtaget,” siger han.
 
For sent til flyet
Ifølge Gert Mark oplever taxachaufførerne ofte, at de ikke kan få kunderne frem til tiden, fordi trafikken i og omkring Aalborg pludselig går i stå.
 
”Bare der sker det mindste uheld i nærheden af Limfjordstunnelen eller Limfjordsbroen, så er der straks kø i hele byen. De to nuværende forbindelser over Limfjorden er ganske enkelt ikke længere nok,” siger taxaformanden. Han fortæller, at det ofte har store konsekvenser for byens taxa-kunder.
 
”Vi forsøger altid at køre i rigtig god tid, især når vi har ture, hvor vi skal krydse Limfjorden. Alligevel sker det jævnligt, at vi har kunder, der kommer for sent til fx lufthavnen nord for fjorden eller en aftale på sygehuset syd for fjorden. Det er jo meget alvorligt, men chaufførerne har ikke en chance, når byen propper til.”
 
Mangler en vestforbindelse
Gert Mark mener, at det især er et problem, at der mangler en alternativ forbindelse over Limfjorden, og derfor mener han, at en vestlig linjeføring over Egholm er det eneste rigtige.
 
”En by af Aalborgs størrelse har brug for en ringvej, der kan lede trafikken rundt om byen. Det vil gøre både trafik- og miljøbelastningen i centrum af Aalborg væsentlig mindre. Og med den stigning i trafikken, der kommer i Nordjylland i de kommende år, vil en vestlig forbindelse være det eneste fornuftige for hele Nordjylland,” siger Gert Mark. 
Nyhedsoversigt
Nyhedsarkiv


Aalborg Alliancen


 Aalborg Kommune er klar med 600 mio. kr. til medfinansiering af den 3. Limfjordsforbindelse.


Læs om Aalborg Alliancen på aalborgalliancen.dk