06/05/21 - Nyheder
Sammenhængskraft er ikke en selvfølge
Debatindlæg af Mogens Christen Gade, borgmester, Jammerbugt Kommune, og formand for Business Region North Denmark.
Nordjylland har de seneste årtier udviklet sig til at være en dynamisk erhvervsregion med internationalt udsyn og innovativ slagkraft.
Det er vi ikke kommet sovende til. Og vi har stadig store ambitioner for fremtiden. Ambitioner for os selv, for hinanden og for omverden. For at indfri dem, skal Nordjylland hænge sammen med resten af landet - Danmark stopper ikke ved Limfjorden.
Over de seneste ti år har nordjyderne fået længere til arbejde og omfanget af pendling er steget. Derfor har vejnettet stor betydning for vores mobilitet. Mon ikke det hænger sammen med, at vi i Nordjylland er velsignet med store, åbne landskaber, og dermed har større afstande mellem byer og landsbyer.
Men det er ikke ensbetydende med, at regionen bare kan kobles fra resten af landet. Måske er vi tværtimod nødt til aktivt at sikre en endnu stærkere kobling her. I det perspektiv er den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse en nødvendighed.
Jeg har stor forståelse for, at folk har bekymringer og lufter dem. Man lægger trods alt en vej et sted, der ikke tidligere har været asfalteret. Det har naturligvis konsekvenser. De fleste kan heldigvis afbødes.
Der skal være balance mellem respekten for omgivelserne, for borgerne og for erhvervslivet. Den balance, synes jeg, at den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse rammer.
Ja, der vil komme ny trafikstøj. Forbindelsen vil nemlig løfte hele 32.500 køretøjer over Egholm hver dag. Jeg hører dog både transportministeren og Aalborg Kommune udvise stor velvillighed til at se på støjafskærmende tiltag.
Ja, Egholm er en skøn, rekreativ ø, og det kan den stadig være. Et hurtigt kig på et kort viser, at det primært er arealer, der i dag er udlagt til landbrug, som berøres. Du kan stadig tage færgen over til kroen og gå en tur i skoven eller langs vandet.
Og ja, vi skal passe på vores natur. Derfor er jeg også glad for, at Vejdirektoratet har lavet et grundigt stykke arbejde og konkluderet, at anlægget ikke har alvorlige påvirkninger på miljø og biodiversitet.
De har endda foreslået at grave til tunnelen over to vintre, for at sikre bestanden af ålegræsset, som er et vigtigt element i økosystemet omkring Egholm, ligesom man i Aalborg Kommune opretter kompenserende erstatningsnatur.
Debat er godt. Det vidner om et levende demokrati med engagement og dialog. Dog forundres jeg over, at man fra modstandernes side igen og igen forsøger at knægte den politiske beslutning fra 2014 om linjeføring under påskud af dårlig økonomi i projektet og udemokratiske processer.
Lad mig slå fast med syvtommersøm, at den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse er en god investering. Vejdirektoratet konkluderer igen, at der er en økonomisk gevinst. At gevinsten er mindre sammenlignet med andre projekter skyldes, at projektet, som det eneste indtil videre, er beregnet i Vejdirektoratets nye landstrafikmodel. Indtil der er et reelt sammenligningsgrundlag, sammenligner man altså pærer og bananer. Og så er det er ganske rigtigt en bekostelig affære at lægge en motorvej over vand, men vi kan altså ikke ommøblere landkortet.
Derudover har den demokratiske proces kørt i årtier. Gennem omfattende borgerinvolvering ved tidligere VVM-undersøgelser, livlig debat og adskillige valgkampe. Linjeføringen er besluttet på demokratisk vis af et bredt politisk flertal på baggrund af gentagne anbefalinger fra Vejdirektoratet og ud fra et ønske om at skabe vished og vise respekt for nordjyderne. Derfor er det også i fuld overensstemmelse med opgaven, at Vejdirektoratet kun har haft fokus på Egholmlinjen i VVM-opdateringen.
Noget, som gør stort indtryk på mig er, hvordan vores nordjyske virksomheder og deres medarbejdere hver dag påvirkes af, at kapaciteten ved fjordkrydsningen for længst er overskredet. I både den offentlige debat og i høringssvar kan man læse de triste konsekvenser af manglen på den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse. Forsinkelser mærkes på bundlinjen og skaber en dominoeffekt igennem værdikæderne. Nøglemedarbejdere er svære at rekruttere, for de vil ikke risikere at sidde fast i tunnelen, når ungerne skal hentes. Investeringer bliver i lommen eller ryger ud af regionen, fordi den trafikale sårbarhed øger risikoen for tab.
Det betyder, at vi risikerer afvikling i stedet for udvikling.
Det er derfor, de 11 nordjyske kommuner, regionen og arbejdsmarkedets parter fortsat råber vagt i gevær og usvækket står sammen om denne nødvendige nationale investering - for et stærkere Nordjylland og et mere sammenhængende Danmark.
Politikerne omkring forhandlingsbordet skal altså have blik for det store billede. For sammenhængskraft er ikke en selvfølge - heller ikke i et lille land som Danmark.
Derfor skal den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse være en topprioritet.
Nordjylland har de seneste årtier udviklet sig til at være en dynamisk erhvervsregion med internationalt udsyn og innovativ slagkraft.
Det er vi ikke kommet sovende til. Og vi har stadig store ambitioner for fremtiden. Ambitioner for os selv, for hinanden og for omverden. For at indfri dem, skal Nordjylland hænge sammen med resten af landet - Danmark stopper ikke ved Limfjorden.
Over de seneste ti år har nordjyderne fået længere til arbejde og omfanget af pendling er steget. Derfor har vejnettet stor betydning for vores mobilitet. Mon ikke det hænger sammen med, at vi i Nordjylland er velsignet med store, åbne landskaber, og dermed har større afstande mellem byer og landsbyer.
Men det er ikke ensbetydende med, at regionen bare kan kobles fra resten af landet. Måske er vi tværtimod nødt til aktivt at sikre en endnu stærkere kobling her. I det perspektiv er den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse en nødvendighed.
Jeg har stor forståelse for, at folk har bekymringer og lufter dem. Man lægger trods alt en vej et sted, der ikke tidligere har været asfalteret. Det har naturligvis konsekvenser. De fleste kan heldigvis afbødes.
Der skal være balance mellem respekten for omgivelserne, for borgerne og for erhvervslivet. Den balance, synes jeg, at den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse rammer.
Ja, der vil komme ny trafikstøj. Forbindelsen vil nemlig løfte hele 32.500 køretøjer over Egholm hver dag. Jeg hører dog både transportministeren og Aalborg Kommune udvise stor velvillighed til at se på støjafskærmende tiltag.
Ja, Egholm er en skøn, rekreativ ø, og det kan den stadig være. Et hurtigt kig på et kort viser, at det primært er arealer, der i dag er udlagt til landbrug, som berøres. Du kan stadig tage færgen over til kroen og gå en tur i skoven eller langs vandet.
Og ja, vi skal passe på vores natur. Derfor er jeg også glad for, at Vejdirektoratet har lavet et grundigt stykke arbejde og konkluderet, at anlægget ikke har alvorlige påvirkninger på miljø og biodiversitet.
De har endda foreslået at grave til tunnelen over to vintre, for at sikre bestanden af ålegræsset, som er et vigtigt element i økosystemet omkring Egholm, ligesom man i Aalborg Kommune opretter kompenserende erstatningsnatur.
Debat er godt. Det vidner om et levende demokrati med engagement og dialog. Dog forundres jeg over, at man fra modstandernes side igen og igen forsøger at knægte den politiske beslutning fra 2014 om linjeføring under påskud af dårlig økonomi i projektet og udemokratiske processer.
Lad mig slå fast med syvtommersøm, at den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse er en god investering. Vejdirektoratet konkluderer igen, at der er en økonomisk gevinst. At gevinsten er mindre sammenlignet med andre projekter skyldes, at projektet, som det eneste indtil videre, er beregnet i Vejdirektoratets nye landstrafikmodel. Indtil der er et reelt sammenligningsgrundlag, sammenligner man altså pærer og bananer. Og så er det er ganske rigtigt en bekostelig affære at lægge en motorvej over vand, men vi kan altså ikke ommøblere landkortet.
Derudover har den demokratiske proces kørt i årtier. Gennem omfattende borgerinvolvering ved tidligere VVM-undersøgelser, livlig debat og adskillige valgkampe. Linjeføringen er besluttet på demokratisk vis af et bredt politisk flertal på baggrund af gentagne anbefalinger fra Vejdirektoratet og ud fra et ønske om at skabe vished og vise respekt for nordjyderne. Derfor er det også i fuld overensstemmelse med opgaven, at Vejdirektoratet kun har haft fokus på Egholmlinjen i VVM-opdateringen.
Noget, som gør stort indtryk på mig er, hvordan vores nordjyske virksomheder og deres medarbejdere hver dag påvirkes af, at kapaciteten ved fjordkrydsningen for længst er overskredet. I både den offentlige debat og i høringssvar kan man læse de triste konsekvenser af manglen på den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse. Forsinkelser mærkes på bundlinjen og skaber en dominoeffekt igennem værdikæderne. Nøglemedarbejdere er svære at rekruttere, for de vil ikke risikere at sidde fast i tunnelen, når ungerne skal hentes. Investeringer bliver i lommen eller ryger ud af regionen, fordi den trafikale sårbarhed øger risikoen for tab.
Det betyder, at vi risikerer afvikling i stedet for udvikling.
Det er derfor, de 11 nordjyske kommuner, regionen og arbejdsmarkedets parter fortsat råber vagt i gevær og usvækket står sammen om denne nødvendige nationale investering - for et stærkere Nordjylland og et mere sammenhængende Danmark.
Politikerne omkring forhandlingsbordet skal altså have blik for det store billede. For sammenhængskraft er ikke en selvfølge - heller ikke i et lille land som Danmark.
Derfor skal den 3. Vestlige Limfjordsforbindelse være en topprioritet.
