21/04/21 - Nyheder
Afgørende for godstransport
Debatindlæg af Kurt Bennetsen, direktør i Erhverv Norddanmark.
Tilbagemeldinger, som Erhverv Norddanmark får fra medlemmerne, når det gælder 3. Limfjordforbindelse, handler ofte om pålidelighed og fremkommelighed. Det er selvfølgelig væsentligt for privatbilismen, men for erhvervstransport er pålidelig infrastruktur afgørende.
Lektor Kristian Hegner Reinau fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet offentliggjorde for nylig forskningsrapporten ”Travel time unreliability on critical infrastructure”.
Udgangspunktet er ikke mindst, at Vejdirektoratet i sine cost-benefit-analyser af 3. Limfjordsforbindelse ikke har forsinkelser opstået som følge af trafikale hændelser såsom trafikuheld med i beregningerne.
Gennem studier af fem logistikvirksomheder afdækker analysen forsinkelser ved daglig trængsel i myldretiden – altså det forudsigelige – og uforudsigelige forsinkelser såsom trafikuheld.
Analysen viser, at virksomhederne gør meget for at minimere risikoen for forsinkelser, for eksempel investering i fremskudte parkeringspladser og terminaler i større danske byer, så man minimerer behovet for at køre i morgentrafik, og investering i lyddæmpede lastbiler, der kan bruges til natlevering.
Når en lastbil ankommer forsinket til en terminal grundet en trafikal hændelse, bliver sorteringen af gods på terminalen forsinket – og forsinkelsen spreder sig ofte, så gods og biler, der ikke var i nærheden af hændelsen, bliver forsinket.
Som eksempel på dette nævner rapporten, at ét uheld på en sjællandsk motorvej skabte forsinkelse for nogle af Danske Fragtmænds lastbiler, hvilket endte med forsinkelse på alle virksomhedens 27 terminaler. Da terminaloperationer i nogle tilfælde kører 24 timer i døgnet, kan forsinkelser leve videre i flere døgn. Med til billedet hører trafikale hændelsers indvirkning på køre- og hviletider.
Analysen nævner som eksempel, at når chauffører kører nordpå mod Vendelbo Speditions terminal i Hjørring, bliver de stort set hver uge forsinket af trafikuheld ved tunellen. Det hænder, at de løber tør for køretid, så virksomheden må sende en bil med en anden chauffør for at hente lastbilen. Er der tale om udløbet køretid, er det nok at sende en lastbilchauffør i en almindelig bil, så han kan bytte bil med den strandede kollega. Men handler det om udløbet rådighedstid, må den strandede chauffør ikke køre mere overhovedet, og så skal der sendes to mand afsted for at afhjælpe problemet.
En vinkel mere: Kommer en lastbil forsinket til terminalen i Hjørring, der håndterer meget gods til Norge, forsinker det sortering og pakning af gods til afgående biler, der i nogle tilfælde ikke når den bookede færge i Hirtshals.
Når en hændelse indtræffer i tunellen i myldretiden, forsøger trafikken at komme over Limfjordsbroen. Sker uheldet om eftermiddagen, hvor trafikken er størst nordpå, er konsekvensen ofte, at trafikken i Aalborg centrum bliver ramt af massive forsinkelser. En analyse af Danske Fragtmænds operation i Aalborg viser, at lastbiler der leverer og henter varer i søndenfjords, bliver forsinket, selv om de hverken kører på E45 eller skal krydse fjorden.
Endnu et eksempel på samfundsøkonomiske konsekvenser handler om rettidig leverance til Arla Foods i Svenstrup. Fabrikken får emballage fra Fyn og Frankrig, og det sker at disse transporter forsinkes af hændelser på E45. Hvis transporterne forsinkes to timer, er stødpudelageret opbrugt og produktionen går i stå. Det kan ikke indhentes, da fabrikken kører i døgndrift, og afhængigt af produkt er tabet op til 100.000 kr. i timen.
Det korte af det lange: Gængse infrastrukturanalyser undervurderer omkostninger, som uforudsigelige hændelser medfører for godstransporten. Heldigvis kaster rapporten fra Aalborg Universitet lys over en del af denne problematik – og den bør derfor tages med i betragtningerne, når man ser på værdien af 3. Limfjordsforbindelse.
Tilbagemeldinger, som Erhverv Norddanmark får fra medlemmerne, når det gælder 3. Limfjordforbindelse, handler ofte om pålidelighed og fremkommelighed. Det er selvfølgelig væsentligt for privatbilismen, men for erhvervstransport er pålidelig infrastruktur afgørende.
Lektor Kristian Hegner Reinau fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet offentliggjorde for nylig forskningsrapporten ”Travel time unreliability on critical infrastructure”.
Udgangspunktet er ikke mindst, at Vejdirektoratet i sine cost-benefit-analyser af 3. Limfjordsforbindelse ikke har forsinkelser opstået som følge af trafikale hændelser såsom trafikuheld med i beregningerne.
Gennem studier af fem logistikvirksomheder afdækker analysen forsinkelser ved daglig trængsel i myldretiden – altså det forudsigelige – og uforudsigelige forsinkelser såsom trafikuheld.
Analysen viser, at virksomhederne gør meget for at minimere risikoen for forsinkelser, for eksempel investering i fremskudte parkeringspladser og terminaler i større danske byer, så man minimerer behovet for at køre i morgentrafik, og investering i lyddæmpede lastbiler, der kan bruges til natlevering.
Når en lastbil ankommer forsinket til en terminal grundet en trafikal hændelse, bliver sorteringen af gods på terminalen forsinket – og forsinkelsen spreder sig ofte, så gods og biler, der ikke var i nærheden af hændelsen, bliver forsinket.
Som eksempel på dette nævner rapporten, at ét uheld på en sjællandsk motorvej skabte forsinkelse for nogle af Danske Fragtmænds lastbiler, hvilket endte med forsinkelse på alle virksomhedens 27 terminaler. Da terminaloperationer i nogle tilfælde kører 24 timer i døgnet, kan forsinkelser leve videre i flere døgn. Med til billedet hører trafikale hændelsers indvirkning på køre- og hviletider.
Analysen nævner som eksempel, at når chauffører kører nordpå mod Vendelbo Speditions terminal i Hjørring, bliver de stort set hver uge forsinket af trafikuheld ved tunellen. Det hænder, at de løber tør for køretid, så virksomheden må sende en bil med en anden chauffør for at hente lastbilen. Er der tale om udløbet køretid, er det nok at sende en lastbilchauffør i en almindelig bil, så han kan bytte bil med den strandede kollega. Men handler det om udløbet rådighedstid, må den strandede chauffør ikke køre mere overhovedet, og så skal der sendes to mand afsted for at afhjælpe problemet.
En vinkel mere: Kommer en lastbil forsinket til terminalen i Hjørring, der håndterer meget gods til Norge, forsinker det sortering og pakning af gods til afgående biler, der i nogle tilfælde ikke når den bookede færge i Hirtshals.
Når en hændelse indtræffer i tunellen i myldretiden, forsøger trafikken at komme over Limfjordsbroen. Sker uheldet om eftermiddagen, hvor trafikken er størst nordpå, er konsekvensen ofte, at trafikken i Aalborg centrum bliver ramt af massive forsinkelser. En analyse af Danske Fragtmænds operation i Aalborg viser, at lastbiler der leverer og henter varer i søndenfjords, bliver forsinket, selv om de hverken kører på E45 eller skal krydse fjorden.
Endnu et eksempel på samfundsøkonomiske konsekvenser handler om rettidig leverance til Arla Foods i Svenstrup. Fabrikken får emballage fra Fyn og Frankrig, og det sker at disse transporter forsinkes af hændelser på E45. Hvis transporterne forsinkes to timer, er stødpudelageret opbrugt og produktionen går i stå. Det kan ikke indhentes, da fabrikken kører i døgndrift, og afhængigt af produkt er tabet op til 100.000 kr. i timen.
Det korte af det lange: Gængse infrastrukturanalyser undervurderer omkostninger, som uforudsigelige hændelser medfører for godstransporten. Heldigvis kaster rapporten fra Aalborg Universitet lys over en del af denne problematik – og den bør derfor tages med i betragtningerne, når man ser på værdien af 3. Limfjordsforbindelse.
