08/03/21 - Nyheder
Den 3. Limfjordsforbindelse er samfundsøkonomisk rentabel
Debatindlæg af Rasmus Haugaard, formand for Erhverv Norddanmark, og Henrik Bjørn, repræsentant for Dansk Erhverv i Aalborg.
Nordjyske skriver 4. marts 2021 om Den 3. Limfjordsforbindelse, at den "balancerer på kanten af at være en tabsgivende trafikinvestering for staten og dermed de danske skatteydere."
Det er en sandhed med endog alvorlige modifikationer.
Af Vejdirektoratets hjemmeside fremgår tydeligt, at "projektet er samfundsøkonomisk rentabelt, da nettonutidsværdien er positiv (242 mio. kr.) og den interne rente er på niveau med diskonteringsrenten (3,3%)." Vælger man at gennemføre det alternativ, som Vejdirektoratet anbefaler, er den interne rente 3,5%. Vil man studere direktoratets betragtninger nærmere, kan det ske på kortlink.dk/2aq6k.
I en samfundsøkonomisk analyse opgør man så mange omkostninger og effekter knyttet til et projekt som muligt. I beregningerne indgår eksempelvis effekt i form af rejsetidsgevinster, anlægsomkostninger og gener i anlægsperioden, ligesom man beregner effekter af ændringer i uheld, støj og klimapåvirkning.
Vejdirektoratet anfører i sit samfundsøkonomiske notat om Den 3. Limfjordsforbindelse, at det "primært (er) brugereffekterne i form af tidsgevinster, dvs. trafikanterne nu kan komme hurtigere frem, der bidrager til de positive effekter". Videre hedder det, at den samlede effekt er på 5.019 mio. kr. og Vejdirektoratet pointerer, at dette "er på højde med andre motorvejsprojekter."
I Nordjyskes artikel nævnes kort en Kraka-analyse fra 2018 af danske infrastrukturprojekter. Man kunne ønske sig, at Nordjyske havde nærlæst de indledende betragtninger i denne analyse, for heraf fremgår det, at en intern rente på 4% nok bliver anvendt som tommelfingerregel for, hvornår et projekt er forrentet tiltrækkelig godt, men at tommelfingerreglen i realiteten er "for svagt (et) kriterium for, hvornår et projekt er forrentet tilfredsstillende."
Med til billedet hører også, at Vejdirektoratet i den netop opdaterede VVM-redegørelse udtrykkeligt anfører, at "analyser af forsinkelser og omkostninger ser oftest alene på de forsinkelser, der opstår på vejstrækningen, hvor hændelsen sker. Hermed overses, at lastbiler på omkringliggende veje også forsinkes." Endvidere hedder det i redegørelsen, at "omkostningen for godstransport ved hændelser som trafikuheld på kritisk infrastruktur undervurderes, når der i samfundsøkonomiske analyser heraf udelukkende fokuseres på omkostningen for de specifikke lastbiler og dermed det gods der bliver forsinket på vejen ved hændelsen." Uden disse forhold som en del af beregningen af samfundsøkonomien får man ikke et reelt billede af værdien af Den 3. Limfjordsforbindelse.
Noget nok så væsentligt, der ikke indgår i den samfundsøkonomiske analyse, er risikoen for afkobling af Vendsyssel, hvis der ikke bliver etableret en ny limfjordsforbindelse, der faktisk handler langt mere om hele Vendsyssel end om Aalborgområdet. God og sikker infrastruktur er nu en gang en forudsætning for, at et område kan fungere optimalt. Sørger man ikke for løbende at vedligeholde og udbygge infrastrukturen, gør man sig skyldig i at save et område – i dette tilfælde en meget betydelig del af Nordjylland – af resten af landets udvikling.
Nordjyske skriver 4. marts 2021 om Den 3. Limfjordsforbindelse, at den "balancerer på kanten af at være en tabsgivende trafikinvestering for staten og dermed de danske skatteydere."
Det er en sandhed med endog alvorlige modifikationer.
Af Vejdirektoratets hjemmeside fremgår tydeligt, at "projektet er samfundsøkonomisk rentabelt, da nettonutidsværdien er positiv (242 mio. kr.) og den interne rente er på niveau med diskonteringsrenten (3,3%)." Vælger man at gennemføre det alternativ, som Vejdirektoratet anbefaler, er den interne rente 3,5%. Vil man studere direktoratets betragtninger nærmere, kan det ske på kortlink.dk/2aq6k.
I en samfundsøkonomisk analyse opgør man så mange omkostninger og effekter knyttet til et projekt som muligt. I beregningerne indgår eksempelvis effekt i form af rejsetidsgevinster, anlægsomkostninger og gener i anlægsperioden, ligesom man beregner effekter af ændringer i uheld, støj og klimapåvirkning.
Vejdirektoratet anfører i sit samfundsøkonomiske notat om Den 3. Limfjordsforbindelse, at det "primært (er) brugereffekterne i form af tidsgevinster, dvs. trafikanterne nu kan komme hurtigere frem, der bidrager til de positive effekter". Videre hedder det, at den samlede effekt er på 5.019 mio. kr. og Vejdirektoratet pointerer, at dette "er på højde med andre motorvejsprojekter."
I Nordjyskes artikel nævnes kort en Kraka-analyse fra 2018 af danske infrastrukturprojekter. Man kunne ønske sig, at Nordjyske havde nærlæst de indledende betragtninger i denne analyse, for heraf fremgår det, at en intern rente på 4% nok bliver anvendt som tommelfingerregel for, hvornår et projekt er forrentet tiltrækkelig godt, men at tommelfingerreglen i realiteten er "for svagt (et) kriterium for, hvornår et projekt er forrentet tilfredsstillende."
Med til billedet hører også, at Vejdirektoratet i den netop opdaterede VVM-redegørelse udtrykkeligt anfører, at "analyser af forsinkelser og omkostninger ser oftest alene på de forsinkelser, der opstår på vejstrækningen, hvor hændelsen sker. Hermed overses, at lastbiler på omkringliggende veje også forsinkes." Endvidere hedder det i redegørelsen, at "omkostningen for godstransport ved hændelser som trafikuheld på kritisk infrastruktur undervurderes, når der i samfundsøkonomiske analyser heraf udelukkende fokuseres på omkostningen for de specifikke lastbiler og dermed det gods der bliver forsinket på vejen ved hændelsen." Uden disse forhold som en del af beregningen af samfundsøkonomien får man ikke et reelt billede af værdien af Den 3. Limfjordsforbindelse.
Noget nok så væsentligt, der ikke indgår i den samfundsøkonomiske analyse, er risikoen for afkobling af Vendsyssel, hvis der ikke bliver etableret en ny limfjordsforbindelse, der faktisk handler langt mere om hele Vendsyssel end om Aalborgområdet. God og sikker infrastruktur er nu en gang en forudsætning for, at et område kan fungere optimalt. Sørger man ikke for løbende at vedligeholde og udbygge infrastrukturen, gør man sig skyldig i at save et område – i dette tilfælde en meget betydelig del af Nordjylland – af resten af landets udvikling.
