04/03/21 - Nyheder
Den 3. Limfjordsforbindelse nu – fordi vi er "en del af landet"
Debatindlæg af Rasmus Haugaard, formand for Erhverv Norddanmark.
Efter at boligminister Kaare Dybvad i januar 2021 også fik ansvaret for det tunge indenrigsministerium, har man i flere medier kunnet læse, at han vil gøre "provinsen stor igen" og kalder sig regeringens "nærhedsminister".
Nu er det at opretholde balancen i samfundet – blandt andet gennem indbyrdes afstemt udvikling af de enkelte dele af landet – ikke et enkelt partis projekt, men nok så meget noget politikerne i bredeste forstand må finde sammen om. Infrastruktur er et nøgleord for denne udvikling. Så meget desto mere er det mit håb, at vi i 2021 må se et klart flertal på Christiansborg bakke op om anlægsloven om Den 3. Limfjordsforbindelse.
Indimellem har nogen forsøgt at gøre Den 3. Limfjordsforbindelse til et lokalt projekt. Det er det dog så langt fra. Først og fremmest er det i juridisk forstand en statslig opgave at sikre fremkommelighed, når der er tale om trafikstrækninger ejet af staten. Det ligger ligesom i ordet, kan man sige. Lige så væsentligt er dog det udviklingsmæssige argument - altså at det er statens opgave at sikre forudsætningerne for, at en given landsdel kan udvikle sig i takt med de øvrige dele af helheden.
Jeg har også hørt det argument, at Den 3. Limfjordsforbindelse mest af alt vil gavne Aalborg. Det er imidlertid en meget snæversynet betragtning, for den nye forbindelse handler faktisk langt mere om Vendsyssel end om Aalborg. Det hænger sammen med, at god og sikker infrastruktur er en forudsætning for, at et område kan fungere optimalt. Sørger man ikke for løbende at vedligeholde og udbygge infrastrukturen, gør man sig skyldig i at save et område – i dette tilfælde altså en central del af Nordjylland beboet af vel omkring 40 procent af regionens befolkning – af resten af landets udvikling.
Man kan udmærket argumentere for, at Den 3. Limfjordsforbindelse vil gavne langt hovedparten af borgerne i regionen. Sagen er jo, at det ikke blot handler om, at Vendsyssel vedbliver med at være en del af helheden, men også at varer og personer nemt og ubesværet kan flyttes ind og ud af og rundt i regionen. Det er velkendt, at mange medarbejdere i nordjyske virksomheder pendler fra én kommune til en anden - og for stadig fleres vedkommende på tværs af Limfjorden. Det kan de ikke blive ved med, hvis de ikke kan stole på en sikker og sammenhængende infrastruktur.
Iblandt forfalder nogen til at argumentere, at Nordjylland med to motorveje ("som der ikke kører nogen på") da vist har fået sin del af kagen. Nu er det ikke i sig selv noget argument om den ene eller den anden har fået dette eller hint - det kan og skal ikke handle om andet, end hvad der er hensigtsmæssigt. Men anskuer vi for en stund de statslige infrastrukturinvesteringer ud fra, hvad "de andre har fået" og "vi har fået", halter Nordjylland meget bagefter. Siden den seneste kommunesammenlægning i 2007 er der ifølge Vejdirektoratet således investeret cirka 110 mio. kr. i større vejanlæg i denne del af landet, mens mere end fire mia. kr. har fundet vej til Region Midtjylland og Region Syddanmark. Altså til hver af dem.
Jeg sætter min lid til, at et samlet Folketing er helt klar over de forhold, der gør sig gældende i Nordjylland - både nord og syd for Limfjorden. Og at de vil sørge for, at Den 3. Limfjordsforbindelse i år får den længe ventede anlægslov. Det er så ganske afgørende for realiseringen af det, der skal sikre, at vores del af landet bliver ved med at være – ja, netop en "del af landet".
Efter at boligminister Kaare Dybvad i januar 2021 også fik ansvaret for det tunge indenrigsministerium, har man i flere medier kunnet læse, at han vil gøre "provinsen stor igen" og kalder sig regeringens "nærhedsminister".
Nu er det at opretholde balancen i samfundet – blandt andet gennem indbyrdes afstemt udvikling af de enkelte dele af landet – ikke et enkelt partis projekt, men nok så meget noget politikerne i bredeste forstand må finde sammen om. Infrastruktur er et nøgleord for denne udvikling. Så meget desto mere er det mit håb, at vi i 2021 må se et klart flertal på Christiansborg bakke op om anlægsloven om Den 3. Limfjordsforbindelse.
Indimellem har nogen forsøgt at gøre Den 3. Limfjordsforbindelse til et lokalt projekt. Det er det dog så langt fra. Først og fremmest er det i juridisk forstand en statslig opgave at sikre fremkommelighed, når der er tale om trafikstrækninger ejet af staten. Det ligger ligesom i ordet, kan man sige. Lige så væsentligt er dog det udviklingsmæssige argument - altså at det er statens opgave at sikre forudsætningerne for, at en given landsdel kan udvikle sig i takt med de øvrige dele af helheden.
Jeg har også hørt det argument, at Den 3. Limfjordsforbindelse mest af alt vil gavne Aalborg. Det er imidlertid en meget snæversynet betragtning, for den nye forbindelse handler faktisk langt mere om Vendsyssel end om Aalborg. Det hænger sammen med, at god og sikker infrastruktur er en forudsætning for, at et område kan fungere optimalt. Sørger man ikke for løbende at vedligeholde og udbygge infrastrukturen, gør man sig skyldig i at save et område – i dette tilfælde altså en central del af Nordjylland beboet af vel omkring 40 procent af regionens befolkning – af resten af landets udvikling.
Man kan udmærket argumentere for, at Den 3. Limfjordsforbindelse vil gavne langt hovedparten af borgerne i regionen. Sagen er jo, at det ikke blot handler om, at Vendsyssel vedbliver med at være en del af helheden, men også at varer og personer nemt og ubesværet kan flyttes ind og ud af og rundt i regionen. Det er velkendt, at mange medarbejdere i nordjyske virksomheder pendler fra én kommune til en anden - og for stadig fleres vedkommende på tværs af Limfjorden. Det kan de ikke blive ved med, hvis de ikke kan stole på en sikker og sammenhængende infrastruktur.
Iblandt forfalder nogen til at argumentere, at Nordjylland med to motorveje ("som der ikke kører nogen på") da vist har fået sin del af kagen. Nu er det ikke i sig selv noget argument om den ene eller den anden har fået dette eller hint - det kan og skal ikke handle om andet, end hvad der er hensigtsmæssigt. Men anskuer vi for en stund de statslige infrastrukturinvesteringer ud fra, hvad "de andre har fået" og "vi har fået", halter Nordjylland meget bagefter. Siden den seneste kommunesammenlægning i 2007 er der ifølge Vejdirektoratet således investeret cirka 110 mio. kr. i større vejanlæg i denne del af landet, mens mere end fire mia. kr. har fundet vej til Region Midtjylland og Region Syddanmark. Altså til hver af dem.
Jeg sætter min lid til, at et samlet Folketing er helt klar over de forhold, der gør sig gældende i Nordjylland - både nord og syd for Limfjorden. Og at de vil sørge for, at Den 3. Limfjordsforbindelse i år får den længe ventede anlægslov. Det er så ganske afgørende for realiseringen af det, der skal sikre, at vores del af landet bliver ved med at være – ja, netop en "del af landet".
