24/05/18 - Nyheder
3. Limfjordsforbindelse - en international transportkorridor
Debatindlæg af Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland. Indlægget blev bragt i Altinget, 23. maj 2018.
Skal Nordjylland virkelig have en ny vejforbindelse over Limfjorden? En forbindelse der vil være den tredje mulighed for at krydse fjorden ved Aalborg.
Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at forbindelsen er nødvendig ikke alene for at imødekomme transportbehovet i Nordjylland, men fordi forbindelsen også er af stor betydning for infrastrukturen og mobiliteten i et samlet Danmark og ud over landets grænser. Det er en dimension, som ofte overses i debatten for og imod en 3. Limfjordsforbindelse.
Faktum er, at kapaciteten på de eksisterende fjordkrydsninger ved Aalborg allerede er opbrugt med henholdsvis 85.000 køretøjer per hverdagsdøgn i Limfjordstunnelen på motorvej E45 og 31.000 køretøjer på Limfjordsbroen i Aalborg bymidte. Derfor er der et presserende behov for en ekstra forbindelse til at styrke mobiliteten og forsyningssikkerheden.
Ser man på økonomien, er der ingen tvivl om, at en 3. Limfjordsforbindelse vil være en god forretning. Ved sammenligning af infrastrukturprojekter vurderer vi i Danmark deres såkaldte forrentning – eller sagt med andre ord det økonomiske afkast i form af øget udvikling i samfundet. Det er den anerkendte metode til at finde de mest fornuftige investeringer, når politikerne skal prioritere.
I opgørelserne over aktuelle infrastrukturprojekter i Danmark er 3. Limfjordsforbindelse en af de bedste investeringer. Det er den samlede besparelse på rejsetid for de ca. 116.000 bilister, der dagligt krydser Limfjorden ved Aalborg, der fylder i regnestykket. Kødannelse morgen og eftermiddag er nemlig hver dag til stor gene for både borgere og virksomheder. Og flaskehalsen bliver endegyldigt proppet til, og forsinkelser forgrener sig langt ud i Aalborg-området, når der sker uheld eller andre større nedbrud. Tilsammen bidrager det til en generel usikkerhed om, hvornår personer eller varer kan nå frem.
Når jeg er rundt i landet, møder jeg af og til den opfattelse, at trafikinvesteringer kun vurderes ud fra, hvad den betyder for borgerne i den og den by. Hvor meget holder de i kø? Men det er for snæver en tankegang. 3. Limfjordsforbindelse er nemlig ikke bare en løsning for Aalborg. Det er en løsning for hele Danmark – for et Danmark i balance – og også et vigtigt bidrag til øget international mobilitet. Det er aspekter, vi også skal have for øje, når vi investerer i infrastruktur i Danmark.
Vi bør i langt højere grad se trafikforbindelser som led i transportkorridorer – og ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led. Vejnettet ved Aalborg er et led i det, vi kalder Jyllandskorridoren, som udgør forbindelsen mellem Norge, Sverige, Jylland og det europæiske kontinent. En korridor som er afgørende for godstransport, produktion og vækst i rigtig mange virksomheder i de områder, som den forbinder.
Vi må ikke lave den fejl at tro, at vi kan tale om motorvej E45 fra Aarhus og sydpå, og så har vi dækket den vigtigste korridor gennem Jylland. Aalborg har udviklet sig til en alvorlig flaskehals for Jyllandskorridoren, som i dag udgør en barriere for lysten til at etablere og drive virksomhed uden for de store byer. Det er også en udfordring for de vigtige færgehavne i Frederikshavn og Hirtshals, hvor der er stor trafik til destinationer i Sverige og Norge samt på Island og Færøerne.
Vi vil i Nordjylland sætte fokus på disse sammenhænge. Tænk ikke infrastrukturinvesteringer som nålestik i en enkelt by eller region, men se på de store perspektiver, der også rækker ud over landets grænser. Ja, det vil også betyde investeringer, hvor befolkningstætheden er lavere og man ikke holder kofanger ved kofanger, men det er vigtigt for hele Danmark, at vi får skabt sammenhæng og balance.
Skal Nordjylland virkelig have en ny vejforbindelse over Limfjorden? En forbindelse der vil være den tredje mulighed for at krydse fjorden ved Aalborg.
Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at forbindelsen er nødvendig ikke alene for at imødekomme transportbehovet i Nordjylland, men fordi forbindelsen også er af stor betydning for infrastrukturen og mobiliteten i et samlet Danmark og ud over landets grænser. Det er en dimension, som ofte overses i debatten for og imod en 3. Limfjordsforbindelse.
Faktum er, at kapaciteten på de eksisterende fjordkrydsninger ved Aalborg allerede er opbrugt med henholdsvis 85.000 køretøjer per hverdagsdøgn i Limfjordstunnelen på motorvej E45 og 31.000 køretøjer på Limfjordsbroen i Aalborg bymidte. Derfor er der et presserende behov for en ekstra forbindelse til at styrke mobiliteten og forsyningssikkerheden.
Ser man på økonomien, er der ingen tvivl om, at en 3. Limfjordsforbindelse vil være en god forretning. Ved sammenligning af infrastrukturprojekter vurderer vi i Danmark deres såkaldte forrentning – eller sagt med andre ord det økonomiske afkast i form af øget udvikling i samfundet. Det er den anerkendte metode til at finde de mest fornuftige investeringer, når politikerne skal prioritere.
I opgørelserne over aktuelle infrastrukturprojekter i Danmark er 3. Limfjordsforbindelse en af de bedste investeringer. Det er den samlede besparelse på rejsetid for de ca. 116.000 bilister, der dagligt krydser Limfjorden ved Aalborg, der fylder i regnestykket. Kødannelse morgen og eftermiddag er nemlig hver dag til stor gene for både borgere og virksomheder. Og flaskehalsen bliver endegyldigt proppet til, og forsinkelser forgrener sig langt ud i Aalborg-området, når der sker uheld eller andre større nedbrud. Tilsammen bidrager det til en generel usikkerhed om, hvornår personer eller varer kan nå frem.
Når jeg er rundt i landet, møder jeg af og til den opfattelse, at trafikinvesteringer kun vurderes ud fra, hvad den betyder for borgerne i den og den by. Hvor meget holder de i kø? Men det er for snæver en tankegang. 3. Limfjordsforbindelse er nemlig ikke bare en løsning for Aalborg. Det er en løsning for hele Danmark – for et Danmark i balance – og også et vigtigt bidrag til øget international mobilitet. Det er aspekter, vi også skal have for øje, når vi investerer i infrastruktur i Danmark.
Vi bør i langt højere grad se trafikforbindelser som led i transportkorridorer – og ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led. Vejnettet ved Aalborg er et led i det, vi kalder Jyllandskorridoren, som udgør forbindelsen mellem Norge, Sverige, Jylland og det europæiske kontinent. En korridor som er afgørende for godstransport, produktion og vækst i rigtig mange virksomheder i de områder, som den forbinder.
Vi må ikke lave den fejl at tro, at vi kan tale om motorvej E45 fra Aarhus og sydpå, og så har vi dækket den vigtigste korridor gennem Jylland. Aalborg har udviklet sig til en alvorlig flaskehals for Jyllandskorridoren, som i dag udgør en barriere for lysten til at etablere og drive virksomhed uden for de store byer. Det er også en udfordring for de vigtige færgehavne i Frederikshavn og Hirtshals, hvor der er stor trafik til destinationer i Sverige og Norge samt på Island og Færøerne.
Vi vil i Nordjylland sætte fokus på disse sammenhænge. Tænk ikke infrastrukturinvesteringer som nålestik i en enkelt by eller region, men se på de store perspektiver, der også rækker ud over landets grænser. Ja, det vil også betyde investeringer, hvor befolkningstætheden er lavere og man ikke holder kofanger ved kofanger, men det er vigtigt for hele Danmark, at vi får skabt sammenhæng og balance.
