background
article image


Transportminister lover ikke ny forbindelse i år

Tog kun supplement til ny Limfjordsforbindelse

De nordjyske politikere og erhvervsfolk, der var repræsenteret på dagens møde med Transportminister, Pia Olsen Dyhr (SF), var glade for, at der nu bliver elektrificerede tog hele vejen fra København til Frederikshavn. Det giver plads til hurtigtog, som forkorter rejsetiden fra Frederikshavn og Hjørring med 1,5 time. Men selvom ministeren havde inviteret til orientering og debat om togfond, var de fleste deltagere enige om, at togene ikke kan køre alene. Nordjyllands udvikling er truet af, at vejnettet over Limfjorden er uhyre sårbart og i løbet af få år vil trængslen koste tusindvis af timer i kø over Limfjorden. På mødet fik Pia Olsen Dyhr overrakt ca. 100 underskrifter af dokumentet "Nordjylland står sammen". Her har nordjyske borgmestre, politikikere, fagbevægelse og erhvervsledere skrevet under på behovet for en Egholmforbindelse. Det fik dog ikke ministeren til at love en anlægslov i denne folketingssamling. 

se også TV2/Nords indslag om mødet her