background

Risiko for ventetid på 7 år inden anlægslov

Den 14. juni skrev de nordjyske erhvervsforeninger et åbent brev til folketinget med et klart budskab: Få nu vedtaget en anlægslov om den 3. Limfjordsforbindelse. Det haster!

I et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen og transportminister Ole Birk Olesen fremgår det, at der risikerer at gå 7 år, inden en anlægslov kan blive en realitet.

Den foruroligende udmelding er formændene for Erhverv Hjørring og Hjørring ErhvervsCenter ikke tilfredse med. I et gensvar til ministrene skriver de to formænd, advokat Henrik Willadsen og direktør Ole Peter Christensen, at Den 3. Limfjordsforbindelse bør have højeste prioritet, og de henstiller, at en anlægslov udarbejdes og vedtages snarest. 

De nordjyske erhvervsforeninger repræsenterer ca. 3.500 medlemsvirksomheder i Nordjylland, og i opfordringen til folketinget fremhæver foreningerne de store udfordringer for erhvervslivet ved de nuværende forbindelser over Limfjorden.

Læs det åbne brev fra de nordjyske erhvervsforeninger, 14. juni 2018

Læs svaret fra ministrene til de nordjyske erhvervsforeninger, 28. juni 2018

​Læs gensvaret fra de nordjyske erhvervsforeninger til ministrene, 2. juli 2018